Medie insights

medier viden, Frontpage PR og kommunikation københavn

Det danske mediebillede

Det danske mediebillede viser, at de traditionelle print- og TV-medier er under pres med faldende seertal, læsertal og abonnenter. Størstedelen af danskerne har adgang til TV og musik on-demand, mobilt bredbånd, ejer op til flere mobile enheder (tablet, bærbar computer og smartphone), samt har en profil på et eller flere sociale medier. Det påvirker medieforbruget positivt for online medier og sociale medier. Flere og flere bruger desuden sociale medier som nyhedskilde1.

Danskernes medieforbrug er blevet fragmenteret med second screen-adfærd, f.eks. ser forbrugerne nyheder i TV, tjekker emails på mobilen og browser efter en ferie på deres tablet – simultant. Danskerne bruger i højere og højere grad internettet fra mobil eller tablet. 85% af alle danskere er på nettet dagligt, og ud af disse besøg sker 65% fra en mobil eller tablet2. 

Internetforbrug

En klar indikator på danskernes øgede medieforbrug ses på udviklingen af internetforbrug. 93% af danskerne har adgang til internet i hjemmet. Det stigende forbrug stiller også højere krav til vores bredbåndshastighed, og hver ottende fastnet bredbåndsabonnement har nu mindst 100 Mbit/s i download4.

Trykte medier

I 2017 er der omkring 35 trykte dagblade i Danmark3

  • 6 nationale dagblade: Politiken, Jyllands-Posten, Berlingske, Børsen, Kristeligt Dagblad og Information
  • 3 daglige formiddagsblade: MetroXpress (gratis), BT og Extra Bladet
  • 26 mindre regionale dagblade: Regional- og lokalaviser (omkring 22 i totalt) fra 46.000 læsere (JyskeVestkysten) til 4.000 (Morsø Folkeblad)

Der har de seneste fem år været et støt fald i læsertallet for trykte medier. Tilbagegangen i læsertallene har specielt ramt de landsdækkende dagblade og regionale dagblade, der samlet har mistet 25,7% af læserne fra 2010-2014, men også formiddagsaviserne og de landsdækkende omnibus-/business-aviser (der ikke omfatter gratisaviser) har oplevet fald i læsertallene. De lokale ugeaviser har været oplevet et mindre fald og bliver stadig læst af 58% af befolkningen. Det eneste trykte medie, der har oplever fremgang i læsertallene, er gratisaviserne.

Til trods for opblomstringen af alternative nyhedsplatforme, er det dog stadig primært de traditionelle trykte medier, som leverer de nyhedshistorier, der præger det generelle mediebillede i Danmark2.

Erhvervsmedier

Der er en stigende interesse for erhvervsstoffet i Danmark. Pt. findes følgende erhvervsmedier, enten som enkeltstående medier eller med større erhvervssekstioner i medierne, udkommer både som print og online og er bl.a.

  • Børsen
  • Berlingske Business
  • Jyllands-Posten erhverv
  • dk (kun online)
  • dk (kun online)
  • Huset Markedsføring
  • Aktionæren, Dansk Aktionærforening
  • NPinvestor (kun online)
  • Proinvestor (kun online)
  • Euroinvestor (kun online)
  • TV2 Finans (online og TV)
  • DR Magasinet Penge (TV)
  • Penge & Privatøkonomi
  • Ugens Erhverv
  • Økonomisk Ugebrev

Online medier

I dag kommer ca. 30% af læserne på de danske online medier fra Facebook. Udover at have påvirket forbrugerne medieadfærd, har de sociale medier også påvirket medieindhold4. Der er færre medier til rådighed, og en stigende efterspørgsel fra forbrugeren på flere (små) nyhedshistorier, der har ført til, at medierne online producerer et kludetæppe af korte historie – ofte med en skrap eller sjov vinkel. Derudover bliver “klikbare” lister som “10 du bør vide…” mere og mere populære online og spredes hurtigt på de sociale medier. I industrien ses en tendens til at efterkomme forbrugernes efterspørgsel med en stigning af netop denne type historier.

Danskerne er globalt blandt de forbrugere med mest teknologisk indsigt, og har en enorm efterspørgsel efter nyheder. Tal fra januar 2017 viser, at 71% af internetbrugerne benytter internettet til at læse eller downloade nyheder4.

Sociale medier

Som et teknologisk avanceret land, er sociale medier og netværkstjenester særdeles  populære blandt danskerne. Det er især den yngre del af befolkningen der er aktive, men i de seneste år er de resterende aldersgrupper efterhånden kommet med4.

Specielt er antallet af ældre brugere i vækst, især drevet af deres anvendelse af smartphones. Når smartphonen først er anskaffet, tager denne aldersgruppe i høj grad mobilen, dens internetfunktion og de forskellige internettjenester til sig4.

Generelt er danskerne meget aktive på de sociale medier, med Facebook og Snapchat som de mest dominerende6.

Facebook benyttes af 67% af danskerne. Mediet har i de seneste år specielt haft en fremgang blandt de voksne brugere, da de unge (under 30 år) bruger Facebook mindre hyppigt end før6.

LinkedIn har  1,77 mio. danske brugere , hvoraf størstedelen af brugere er +35. Mediet bruges primært af alle erhvervsaktive5.

Instagram har 24% af danskerne som brugere med op mod 868.000 brugere. Instagram er specielt populært blandt de 12-29-årige5.

Twitter har endnu ikke  “fået fat” i de danske brugere på samme måde som nogle af de øvrige medier. 457.000 danskere brugte i 2016 Twitter, og kun 4% tjekker det dagligt5.

Snapchat er populær blandt danskere under 30 år, med ca. 25% af befolkningen som brugere. 50% af de 12-19-årige og ca. 25% af alle 20-29-årige som daglige brugere6.

Medier i Norge

Nordmænd er blandt verdens mest ivrige dagbladslæsere og er generelt langt fremme på den teknologiske front. Norge er både det land i Europa med størst penetration af internettet og sociale medier7. Denne udvikling afspejles også i medieforbruget, hvor der siden 2014 har været flere læsere af de online versioner af nyhedsmedierne7. Overordnet er medielandskabet i Norge er præget af relativt få, store daglige landsdækkende medier, et mindre antal daglige regionale dagblade og mange små lokale medier, der udkommer både på print og online. De landsdækkende medier er bl.a:

Medier i Sverige

87% af den svenske befolkningen læser i hverdagen et dagblad, enten i print eller online8. Det svenske medielandskab har få store nationale dagblade, mange mindre regionale dagblade og mange lokale ugeaviser9.

De trykte medier har over en længere periode haft faldende læsertal. Denne udvikling er sket parallelt med udbredelsen af onlinetjenester, hvor de trykte dagblades fald i abonnementer har oplevet en tilsvarende stigning i onlineabonnementer. Ændringen i svenskernes forbrugeradfærd betyder, at mange dagblade i dag gør en stor indsats for løbende at udvide og forbedre deres digitale tilstedeværelse, især ift. smartphone og tablets formater og apps10. De nationale dagblade er følgende:

Kilder

  1. Kulturstyrelsen rapport om Mediernes Udvikling i Danmark 2017
  2. Danskernes medieforbrug ændrer sig fortsat
  3. Infomedia
  4. Mediernes udvikling i Danmark – internetbrug og enheder
  5. Brugen af sociale medier i Danmark
  6. Sociale medier 2017 statistik
  7. Norwegian media barometer, 2014
  8. Swedish Media
  9. Svenske aviser
  10. Sweden: digital is better