Værdier

Hos Frontpage PR & Kommunikation arbejder vi ud fra dette sæt værdier

Hos Frontpage er vi specialister i at løse kundernes behov og udfordringer. Her på siden kan du læse mere om de kerne-værdier, som vi arbejder ud fra.

Fokus

Mange bureauer kan alting – det kan vi ikke. Vi er dygtige til PR og kommunikation og vil hellere samarbejde med de leverandører, som kunden finder bedst eller finde lige præcis den specialist, der er bedst til opgaven. Men der er nogle ting, vi er bedre til end andre: Vi arbejder med sprog og visualitet til perfektion. Vi ved fra vores internationale kunder, at vi er blandt Europas bedste inden for PR.

Forskellighed

Vi synes, at mennesker er spændende. Interessen for mennesker og kulturer – og måden de kommunikerer på – er noget af det, der driver os – både i vores arbejde og i vores hverdag. Vi har ikke en fint formuleret CSR-politik, men vi prøver at spise sundt, sortere vores affald, være glade i hverdagen og behandle hinanden og andre med respekt. Forskellighed – også hos vores kunder – inspirerer os og driver os til at udtænke nye og målrettede former for kommunikation.

Engagement

Forudsætningen for godt samarbejde er ofte engagement. Vores naturlige nysgerrighed gør, at vi engagerer os uanset virksomhedens størrelse og opgavens omfang. Det, der driver vores arbejde, er nysgerrighed – og at sikre vores kunder det bedste resultat på langt sigt gennem opmærksomhed, taletid, spalteplads og ikke mindst en fair behandling.

Kvalitet

For os er det vigtigt, at vi er en virksomhed, man kan stole på, og som bliver taget seriøst – både blandt kunder og i pressen. Vi stoler ikke blindt på de oplysninger vi får, og går aldrig på kompromis med grundig research og journalistisk kvalitet. Vi er journalistisk funderede og arbejder ud fra devisen om, at høj kvalitet giver gode resultater. Vi sikrer, at al kommunikation er troværdigt i pressen, på de sociale medier og over for interessenter, så vores kunder kan være sikre på at stå distancen, hvis de bliver kritiseret.

Relationer

For al kommunikation med pressen og interessenter gælder det, at man indgår i en relation – og forventer en reaktion. Vi skaber, samler og benytter gode relationer for vores kunder. Gennem vores seriøse og journalistiske tilgang til kommunikation, opnår vi dialog i øjenhøjde med alle – fra forbrugere, til interessenter, eksperter eller journalister. Hver enkelt relation er vigtig – også i vores forhold til kunden.