[:da]

De dukker op flere og flere steder i gadebilledet og på nettet – en slags firkantede stregkoder – såkaldte QR-koder. QR står for Quick Response og er en form for to-dimensionel ”streg”-kode, der er lavet til smartphones.

Koderne er nemme og hurtige at scanne med en smartphone, og kan indeholde mange ting f.eks. kontaktoplysninger, et website eller bare generelle informationer.

Virksomheder kan få stor gavn af QR-koder f.eks. til at skabe øget trafik på deres hjemmeside eller til at skabe en øget kontakt med deres forbrugere eller kunder. Flere og flere har smartphones og én af de nye muligheder de åbner op for, er netop QR-koder.

QR-koder kan f.eks. være med til at skubbe på brug af rabatkuponer på det danske marked. Den danske lovgivning for kuponer er blevet liberaliseret efter pres fra EU, men endnu tøver mange med at bruge dem. I USA er brug af rabatkuponer meget udbredt og her bliver QR-koderne benyttet i stort omfang. Udover at koderne fungerer som rabatkuponer, kan de også benyttes til at indsamle oplysninger om købsadfærd, til brug i CRM og loyalitetsprogrammer.

Mulighederne med QR-koder er utallige og udviklingen er kun lige startet. FrontPage følger med indenfor den udvikling, der sker på området, og hjælper gerne virksomheder med, hvordan de kan få størst mulig gavn af QR-koder.

Så hvis man selv har en smartphone, er det bare med at komme i gang og udforske mulighederne. Download f.eks. applikationen, I-nigma til din smartphone – og du er lynhurtigt i stand til at scanne QR-koder.

[:]