[:da]

DMA 2011: De nyeste tal om online tendenser afslører, at video er den hurtigst voksende kategori på nettet, men at annoncørerne stadig har svært ved at slippe printmedierne.

De nyeste tal for forbruget af online video viser, at netop dette værktøj for alvor er ved at bryde igennem loftet. Den internationale analysevirksomhed Comscores seneste analyse, der blev præsenteret på DMA i Boston, viser, at en person i gennemsnit ser 228 videos om måneden online, og at de bruger ca. 17 timer om måneden på at se videos på deres PC eller mobile device.

Lige nu vokser antallet af forbrugere, der ser video online hurtigere end videos, der bliver lagt på nettet. Videos er ekstraordinært interessante, når man ser på antallet af søgninger på internettet, fordi YouTube i sig selv er en søgemaskine. Det vurderes, at mere end 25 pct. af alle søgninger fra Google-ejede sider sker via YouTube. Det peger på vigtigheden af at være til stede med videos på YouTube.

De absolutte top-kanaler i USA er pt. Google-ejede sites, dvs. incl. YouTube med 180 millioner seere, fulgt af VEVO med 62 millioner stærkt fulgt af Facebook med 51 millioner seere. Sjovt nok viser det sig, at især mænd er interesserede i at se online videos. Mænd ser 2,5 gange så mange videoer online som kvinder.

Hver anden mobilejer søger på nettet

Hvis man ser på søgninger uden for søgemaskiner, fx på mediers egne sider, så er der sket et mindre fald her, på ca. tre procent. Comscore mener, at det skyldes, at Google og Yahoo er blevet endnu bedre til at levere relevante resultater.

Men ligesom det er vigtigt at være til stede på YouTube, er Facebook en søgemaskine i sig selv. I løbet af det seneste år er søgninger på Apple’s platforme som fx iTunes steget med 10 procent. Men Facebook har alene i USA ca. 58,3 millioner søgninger pr. måned.

Ca. 48 procent af alle mobiltelefon-ejere søger på nettet, hvad der gør forholdet mellem Google Android og Apple endnu mere spændende. Stigningen af søgninger i Apple universet er tydelig nok drevet af iPhones og iPads, men faktisk er antallet af smartphones med Android styresystem den absolutte vinder med ca. 48 procent i modsætningen til Apples 27 procent på det amerikanske marked.

[:]