Email Marketing
Email marketing handler om at pleje kundeforhold og skabe indhold, der gør dine kunder og potentielle kunder interesserede i din virksomhed og dit brand. På den måde kan email marketing bidrage med bl.a. at få flere kunder, øge salget og booste dit brand.
I modsætning til visse andre typer marketing har man fuld kontrol over email marketing – man styrer selv indhold, form, modtager og udsendelse. Derfor hører email marketing under kategorien Owned media, som vist i figuren herunder.
Den store fordel med email marketing er, at dine modtagere som regel gerne vil modtage dine mails – hvis altså forarbejdet er gjort godt nok. For email marketing består af en masse forskellige elementer: emnelinjen, navnet på din afsendermail, det visuelle design af din mail, ordlyden i teksten og call to action-knapper, for blot at nævne nogle få.
Den samlede sum af arbejdet med alle elementerne er det, der udgør god email marketing – åbningsrater, klikrater og afmeldinger af abonnement er de klassiske måder at måle, om din email marketing klarer sig godt eller mindre godt. Derfor er der også gode muligheder for at analysere resultaterne og foretage ændringer vha. tests.
Vigtigst af alt er dog indholdet. Det, du sender til dine modtagere, skal være interessant for dem – hvorfor skulle de ellers åbne din mail og læse den? I den sammenhæng er det derfor vigtigt at have sat sig ind i, hvem det er, der er dine modtagere, og hvad de er interesserede i at høre fra din virksomhed.
Har du mange modtagere, vil det være relevant at segmentere dem. På den måde sikrer du, at dine modtagere altid får indhold, der er relevant for dem. Det er derfor vigtigt at vide, hvad det er, du tilbyder dine modtagere og ikke mindst sørge for, at dine modtagere ved, hvad det er, de vil få fra din virksomhed. For god email marketing handler ikke om din virksomhed, men om dine modtagere.
Hvordan får man så overhovedet en masse modtagere, som glædeligt læser dine mails, tager imod dine tilbud og bliver kunder i din virksomhed? En smart måde at gøre det på er ved at tilbyde dem noget, de kunne være interesserede i, imod at de giver din virksomhed deres emailadresse. Det kan være et whitepaper, en ebog, et kursus eller webinar, eller en undersøgelse. Mulighederne er mange, men hvis det har en værdi for dine kunder og potentielle kunder, så giver det mening, at du ikke bare giver dem det gratis – ja, faktisk så vil dine modtagere måske være interesserede i at modtage mere af samme slags, og voila – der er skabt en værdifuld relation mellem din nye modtager og din virksomhed, som du kan pleje med email marketing.
Skal man så sidde selv og skrive til hver enkelte modtager man har, når man arbejder med email marketing? Nej, der findes en række automation løsninger, hvoraf de bedste ikke bare kan sende mails til de segmenter, man har lavet, de kan også udføre en række andre handlinger, som man har forudbestemt, alt efter hvordan dine modtagere hver især reagerer på det, du har sendt dem.
Email marketing er dog i evig udvikling. Derfor holder vi hos Frontpage os hele tiden orienterede om, hvad der virker her og nu, når det kommer til email marketing, bl.a. ved at få den seneste viden fra firmaet Worldata.
Få mere information
Ønsker du at vide mere, kan du kontakte:
Kirsten Dinesen
CEO
Kirsten Dinesen er cand.phil. fra Københavns Universitet og har arbejdet som journalist på bl.a. Danmarks Radio. Hun har et stort strategisk spillerum og et bredt netværk inden for kommunikations- og PR-branchen bl.a som direktør i Euro RSCG og Lowe/Draft FBC.
Kirsten har desuden udviklet effektive metoder til integrerede kampagner og udgivet den anmelderroste lærebog, Forbrugeren i Førersædet.
Relaterede cases: